Om Pernille Ottesen

Mit navn er Pernille Ottesen.

Jeg blev uddannet fysioterapeut i 2004 fra Fysioterapeutskolen i Århus. Siden har jeg taget forskellige kurser og uddannelser i både Danmark og Europa, bl.a. i idrætsfysioterapi, træning, funktionel træning, McKenzie, DNS (Dynamic neuromuscular stabilization), funktionel neurologi (NKT, Neuroseminar, Z-Health), Kinetik Control, pilates, SCP samt flere andre behandlingsteknikker.

Jeg arbejder mest med ART (active release technique) og Mulligan, særligt fordi de inddrager patienten aktivt i behandlingen. Jeg inddrager de øvrige teknikker efter behov.

Der findes nemlig ikke én trænings- eller behandlingsform, der løser alle problemer. Det er min erfaring, at der ofte skal forskellige tilgange til for at skabe de rigtigt gode resultater.

For nærmere uddybning af hvilke teknikker, jeg anvender, er du altid velkommen til at kontakte mig.

Jeg har gennem mange år arbejdet med funktionsanalyse og optimering af idrætsfolk, bl.a. kajakroere, triatleter, vægtløftere, styrkeløftere, crossfittere og mange andre. Det er fascinerende og mega spændende at bidrage til den proces, det er, at få kroppen til at præstere optimalt.

Et special-område, jeg har stor interesse i, er arbejdet med ryttere og deres optimale funktion. Her bliver tingene en anelse mere komplekse, fordi vi, ud over rytterens egen funktion, også skal tage højde for hestens skævheder og styrker.

Siden 2013 har jeg undervist fysioterapeuter, kiropraktorer og osteopater m.fl. i ART-behandling på kurser i Danmark og rundt omkring i Europa. Min klinik i Århus har jeg haft siden januar 2016.

Pernille Ottesen, din fysioterapeut i Aarhus. Pernille Ottesen arbejder gerne utraditionelt; her en optagelse af Pernille Ottesen i aktion på stranden.
Pernille Ottesen

Privat bor jeg sammen med min mand og vores tre børn og to hunde lidt uden for Skanderborg. Min fritid er fyldt op af bl.a. ridning, styrketræning og MTB.